HVAD SKER DER LIGE NU?

​

5. maj 2018

Det er ved​ at være længe siden jeg har været herinde og skrive. Det virker heller ikke som om der er mange besøgende, så det gør jo nok. Det er nok min fejl da det er sjældent at jeg opdaterer. hehe

Men jeg har været til Krimimesse i Horsens og havde to timer om lørdagen til at stå og snakke om bogen og sælge. Der blev connected en smule og netværket er blevet større. Og så var det helt gratis for mig.
Jeg skriver på toeren til romanen og er ikke helt klar på historien endnu, men det går fremad. 
Og så er jeg i kontakt med nogen omkring et fremtidigt samarbejde, men afslører ikke noget endnu, men jeg synes det er spændende.

​

4. september 2017

Det kører over stok og sten.

36 biblioteker har tilsammen købt 64 af "Han kender det som er i mørket". 

Lektørudtalelsen var rigtig god.

Jeg har måtte bestille flere bøger hjem til, og der er faktisk et par boghandler som har købt den, selvom alle har sagt at boghandlere kun køber bestsellere.

Jeg har planer om at stille mig med den til Krimimessen i Horsens i 2018. Hvis altså ikke det bliver for dyrt. Men nu må vi se. En stand der kunne være et godt udstillingsbillede.

Venter stadig på om Politiken vil anmelde den, det kunne være stort.

Overvejer kraftigt hvad jeg ellers kan gøre for at brede en endnu længere ud, men måske skal man også bare igang med at skrive den næste. Lysten er der helt bestemt, men tiden desværre ikke altid.

Med et fuldtidsarbejde er det ikke altid at man har overskuddet om aftenen når alle er gået i seng, men mon ikke det kommer.

​

22. august 2017

Så kigger man tilbage på sin anden bogudgivelse. 

Til min store overraskelse er det gået fantastisk. 

Ja, det lyder måske mærkeligt, men jeg havde en så dårlige fornemmelse for hvad jeg havde skrevet at jeg forventede at alle ville nedgøre den. 

Lav selvtillid? Nervøsitet? Tjah, det kan være begge dele i syndig forening, men sådan havde jeg det.

Det gjorde selvfølgelig også modtagelsen så meget desto bedre.

MANGE tilkendegivelser og tilbagemeldinger har jeg fået på at bogen blev vel modtaget. Nogle råber sågar efter del 2!

Et par anmeldelser er det indtil nu blevet til: Bogfidusen og Gyseren.dk. Begge overvældende.

Der er en chance for at den bliver anmeldt i Politiken, og der kunne man frygte det værste. De er kendt for deres meget litterære og højtflyvende tilgang til bøger, og der tror jeg simpelthen ikke at jeg hører til. Jeg skriver bøger for at underholde, give spænding og kuldegysninger. Jeg har ikke en stor plan om at ændre verden. 

Nåh, måske er jeg lidt sort/hvid i mit syn, eller måske er det igen min angst og nervøsitet omkring mit produkt. Lad os se.

Lektørudtalelsen skulle dukke op i denne uge. Hvad mon den siger? Køber biblioteket nogle? 

Og hvad med del 2? 

Jeg er næsten færdig med at ligge byggestenene til den. Så skal den bare skrives.....

​

1. februar 2017

Så puster man ud. Romanen færdiggjort med hjælp fra ekstremt dygtige venner. Der kommer bare et tidspunkt hvor man bliver totalt ordblind og ikke selv kan se hvad der er galt. Er ordet stavet forkert eller kan sætningen gøres bedre?

Så blev de 389 a4 sider også sendt til forlag. Det bliver spændende.

Får jeg afslag så finder jeg også ud af det. Jeg tror så meget på den, og synes også jeg beviste overfor mig selv at det kan lade sig gøre at tjene pengene hjem, med "Når Månen Titter Gennem Ruden."

Så fingrene er krydset. Og håbet lysegrønt. Også for at der er nogen ude bag de små skærme og mure der støtter mig når tiden kommer til det.

NU venter jeg bare!

Eller næsten da. Skriver på en ond ond novelle som bare ikke er så sjov at skrive. Men den vil heldigvis skrives. Tror nemlig den kan blive rigtig god.

​

 

8. december 2016

 

"HAN KENDER DET SOM ER I MØRKET"

Det bliver titlen på første del af trilogien om præsten Margit Vesterlund.

Lige nu bliver de 332.000 ord gennemtrawlet af min redaktør Teddy Thøgersen og vil inden alt for længe ryge afsted til diverse forlag. 

Så må vi se hvad der sker.

Jeg har sagt til mig selv at efter ti afslag så udgiver jeg den selv, så den kommer, lige meget hvad.

Det har været en lang proces, en lærerig en af slagsen.

Som med alt så handler det om at øve sig, ellers bliver man aldrig bedre, og en ting jeg har lært i denne proces det er at det er umådeligt vigtigt at man drager andre med ind i processen.

Man får en idé og kaster sig ud i et skriveraseri med et smil klistret på sin ansigt, og opdager så hen i processen at man overhovedet ikke har historien fuldstændigt på plads. Så lærte man det. 

Få nu det hele klart inde i hovedet så er man fri for at skrive om.

Men efter at det første manus lå klart, syntes jeg det var vigtigt at nogle læste det og fortalte mig om det var totalt håbløst, det tror jeg nemlig selv en gang imellem.

Min mentor Steen Langstrup ( som I alle burde læse) trawlede den igennem og sagde god for, at det er noget som kan læses, hvis, og det er hans ord, en nazi ordnørd gennemgik det.

Det er nu ved at ske, og jeg kan se hvad han mener.

Kommaer er mit helt svage punkt. Jeg er simpelthen for doven til at sætte dem. Jeg vil hellere bare skrive.

Og formuleringer der lød helt fedt i mit hoved, kan jeg, efter en lille omskrivning, nemt se er mere læsbare og intelligente.

Men man skal vel også bare lære og udvikle sig.

Så nu fylder Del 2 hele mit hoved. 

Familien skyder ind med ideer og Fætter Ping Pong fra Tåsinge kan snart forvente at jeg dukker op med en flaske portvin for at vende de små detaljer.

Håber også at I glæder jeg til at den kommer ud, og at I vil støtte mig. 

​

15. maj 2016

 

Det store projekt for tiden er min roman som fylder en del. Indtil nu har jeg skrevet 2 børnebøger, som mine børn har fået glæde af, en julekalender i 24 dele og så selvfølgelig min novellesamling.

Så hvad mangler der ligesom nu: EN ROMAN. Og der kommer 3...

 

Og jeg er 30.000 ord inde i den første. Det eneste jeg vil fortælle om den er at det bliver en trilogi om præsten Margit Vesterlund.

En krimi-gyser ting og det er et kæmpe arbejde. Historieudvikling, research og selvfølgelig selve indskrivningen.

Men det ser sjovt og spændende og vil man skrive, så gør man det.

 

Jeg har heldigvis min fætter Allan som er guddommelig at vende plot med over et par flasker portvin. Det er svært at holde historien ud fra kroppen og se den ovenfra, men det kan min fætter. Han er i det hele taget grunden til at jeg overhovedet læser. Han gav mig lysten da jeg var barn og vi har vel tilsammen læst over 10.000 bøger. Give or take.

 

Jeg vil ikke afsløre mere plot endnu, da det er surt at føle sig bundet hvis der lige pludselig opstår en anden idé.

​

​