ANMELDELSER:

​

​

AVISEN DANMARK - ARNE MARIAGER

Thomassen afrunder krimitrilogi:
Endelig kan den gamle politimand få en tør ble 

Lars Thomassen slutter bemærkelsesværdig krimitrilogi lige så nervepirrende og originalt, som han begyndte den.

Bøger: Da jeg havde læst sidste sætningen i Lars Thomassens murstenskrimi "Den som søger skal finde", gik jeg en lang tur med min hund. Dels fordi jeg mere eller mindre havde læst den enorme bog i ét stræk og trængte til frisk luft. Dels for at få ro til at tænke alt det igennem, jeg havde læst. For tredje gang har Lars Thomassen nemlig skrevet en krimi, der er mere brutal end de fleste danske forfattere kan finde på - og endnu en gang gjort det på den geniale måde, at han få læseren til selv at tænke sig frem til alt det hæslige.

Thomassen pensler det nemlig ikke ud. Det behøver han ikke. Hans evne som fortæller klarer det hele. Bogens slutning er et skoleeksempel på camoufleret grusomhed.

Og med denne finale er det så slut i denne omgang. "Den som søger skal finde" er tredje led i trilogien om en kvindelig præst og hendes søn, om deres ven og nabo, en pensioneret politimand, og om den ekstremt begavede, men vildt sindssyge seriemorder Ditlev Rosenkilde.

De to første værker i trilogien, "Han kender det som er i mørket" og "Lad de døde begrave de døde" var bemærkelsesværdige - og ikke for sarte sjæle. Der bliver ikke skruet ned for uhyrlighederne i den nye bog - men på en måde virker den mere helstøbt og persongalleriet mere troværdigt end i de tidligere. Som om Lars Thomassen har fået et mere indgående kendskab til sit eget persongalleri og fået mere mod til at skrive om disse personers svagheder.

Helte skal også tisse

Hvis der er en egentlig hovedperson i trilogien, må det være den kvindelige præst Margit Vesterlund. Hun er ikke nogen heltinde, så langt fra. Hendes søn, Jake, er det heller ikke - og afslører i den nye bog en helt ny, meget mørk side i sin karakter. Den gamle politimand, Kaj Brønds, som man umiddelbart kommer til et holde af, er - tror jeg - den første opdager i en krimiserie, som har besvær med det ene knæ og er nødt til at bruge voksenble, fordi han ikke længere har styr på blæren.

Det er noget af originaliteten i Vesterlund-trilogien. Mens Kaj Brønds kæmper for livet mod den forrykte seriemorder, mærker Brønds, at bleen er gennemblødt - og den varme urin løber ned ad benene. Svært at forestille sig Fischer fra Rejseholdet i den situation. Men mennesker bliver gamle. Det gør politimænd også. Thomassen lader ikke svagheder passere ubemærket.

Selve historien i "Den der søger skal finde" er ikke så original som måden, hvorpå Thomassen bygger fortællingen. En seriemorder, der kommer på fri fod - og går efter den ultimative hævn - er set adskillige gange. At Margit Vesterlund og hendes søn er morderens mål, og at hendes nærmeste venner slutter kreds omkring Vesterlund-familien for at beskytte, er også klassisk krimimetode.

Men så er det slut med normaliteten, og originaliteten tager over.

Undertegnede havde for et par år siden den fornøjelse at interviewe den amerikanske spændings- og krimiforfatter Richard Montanari, der har skrevet en række voldsomt uhyggelige og voldsomme romaner. Jeg spurgte ham, hvordan i alverden han kunne finde på disse grusomme handlinger. Han tænkte sig lidt om, så sagde han: - Jeg tror, det skyldes, at jeg skriver om alt det, jeg aldrig selv kunne finde på. Jeg tror faktisk, min dejlige kone indimellem synes, jeg er lidt for pæn og kedelig ...

Jeg ved ikke, hvad fru Thomassen synes om sin mand, men jeg vil inderligt håbe, at han også skriver alt det, han ikke kunne finde på at gøre.

Lars Thomassens romaner er ikke intellektuelle, komplicerede bøger. Men fremragende underholdning. Spændende at se, hvad han nu finder på - når den gamle politimand er sendt på pension og kan glæde sig over en tør ble.

***** 5 stjerner

​

​

GYSEREN:DK - JETTE HOLST

Forrygende afslutning på Vesterlund-trilogien

For 10 år siden kom Ditlev Rosenkilde første gang ind i Margit Vesterlunds liv, stort set samtidig som Kaj Brønds. Men hvor den pensionerede politimand blev en forbundsfælle og siden kær ven, kunne familien Vesterlund først føle sig nogenlunde sikre, da seriemorderen Ditlev efter et opgør på en tom cementfabrik blev indlagt i dyb koma.

De mange år har bragt hverdagen tilbage. Margit er tilbage på prædikestolen. Sønnen Jake, der også har dårlige minder om Ditlev, er blevet gift med Katarina, og sammen har de datteren Clara. Også Kaj har fundet kærligheden igen med den tidligere engelske politikvinde, Adriana.

Men i mørket har Ditlev lagt planer, og han har ikke tænkt sig at lade familien Vesterlund slippe ustraffet. Imod alle odds og i dybeste hemmelighed har han kæmpet sig tilbage til livet, og nu vil han have hævn.

Den som søger skal finde er tredje og afsluttende bog om Margit, Jake, Kaj og de andre. Og sikke en finale. Lige knap 1500 sider er det blevet til i alt, men Lars Thomassen samler fornemt op på alle tråde og får afsluttet trilogien helt tilfredsstillende. Oveni får han elegant flettet de tidligere begivenheder ind i historien, så selvom man ikke lige har de første bind i frisk erindring, er det nemt at følge med.

Som i de første bøger er her masser af både action og spænding. Samtidig har Den som søger skal finde dog også en mere eftertænksom side. Ditlev viser nogle nye sider af sig selv, ligesom også andre af seriens karakterer pludselig afslører store overraskelser.

Har du endnu Vesterlund-trilogien til gode, kan du glæde dig. Jeg har været drønunderholdt, og synes bare Thomassen er blevet bedre og bedre.

Historien fortælles i korte kapitler, der springer mellem de forskellige handlingstråde. Det skaber en konstant suspense, hvor man bare er nødt til at læse videre for at finde ud af, hvad der nu sker. Sproget flyder let. Personerne er nuancerede og troværdige. Og plottet er spændende og fyldt med uforudsigelige sving undervejs. Det bliver stort set ikke bedre.

Er du til kringlede thrillers med et interessant og anderledes persongalleri, hvor der både skrues på actionknappen og drilles med plot-twists? Så er Den som søger skal finde sammen med de to første bind ikke til at komme uden om.

​

​

BOGFIDUSEN - CAMILLA LAUGESEN
*****5 STJERNER
Lars Thomassen har skrevet 3. del af "Vesterlundtrilogien" og tak skal i ha. Det er "Manhunt-sublim" og der er godt med knald på. Forfatteren mestre overraskende twists og plots der holder.
Hvis ikke i kender denne forfatter endnu - så giv jer endelig i kast med hans forfatterskab. (tip - de to første i trilogien findes på Mofibo som lyd-bog)

Læs anmeldelse og oversigt over hvad forfatteren ellers har skrevet : http://bogfidusen.dk/den-som-soeger-skal-finde/

uddrag af anmeldelsen :
Lars Thomassen har endelig skrevet den længe ventede 3. del af Vesterlundtrilogien. Så nu kan vi få afslutningen på en hæsblæsende serie, der har kostet mange timer ude på kanten af stolen.

Handlingen starter denne gang 10 år senere end de forrige to romaner. Der er kommet normalitet i tilværelsen for de hårdtprøvede hovedpersoner. Men hvor der er ro og fred, ændrer dette sig radikalt da den sindssyge psykopat, genopstår og begynder sit hævntogt.

Der er nu lagt op til ”manhunt-sublim” og det skal jeg love for vi får. Det ender med at det bliver alle mod Ditlev og denne gang er det faktisk ham der skal igennem de værste strabadser. Mod slutningen får man helt ondt af ham.

Det er klart en fordel at man kender seriens 2 første bind inden man læser denne her. Selvom forfatteren på fornemste vis fortæller forhistorien i store træk, går man glip af meget baggrundsviden hvis man ikke giver sig i kast med ”Han kender det som er i mørket” og ”Lad de døde begrave de døde” først. Man lærer ikke mindst Ditlev Rosenkilde at kende, og finder ud af hvad han er i stand til.

”Den som søger skal finde” er nem at gå i gang med. Det er ligesom at ”komme hjem igen”. De samme hovedpersoner, i nye miljøer godt nok og en lille pige som nyt bekendtskab.

Emner som sorg, kærlighed og Svendborgs undergrund bliver behandlet i bogen. Man møder igennem hele serien ”Onkel”, der dukker op i ny og næ. Det er den ubestridte leder af Svendborgs undergrund. Naturligvis bliver dette også afsluttet i dette bind. Den store afsløring – Hvem er ”Onkel”?

Alt i alt er ”Den som søger skal finde” en fremragende thriller, der stort set læser sig selv. Det er tydeligt at forfatteren har udviklet sig igennem disse tre romaner. Skrivestilen er langt mere sammenhængende og læsevenlig.

Lars Thomassen har dog hele tiden mestret at bygge spændingen op og komme med vanvittige twists og et overraskende plot. Dette er bestemt også tilfældet med denne her, der får mine største anbefalinger.

​

DIN BOGANMELDER -  JANNE MEILSTRUP

Jake, hans mor Margit, Kaj og resten af slænget, har fundet sig godt til rette i deres liv.
For omkring 10 år siden, forsvandt Margits niece, og hun hjælper med at finde hende igen.
Det viser sig at det er Margits nevø Ditlev, som kidnappede hende. Han havde en ide om at skulle samle sin familie.
Men han har ikke tænkt sig at spørge dem, han “tog” dem bare, og ud stoppede dem, og kaldte dem for sine dukker.

 

Lars Thomassen – Den som søger skal finde

Det ender med at Jake  skubber Ditlev ned i en elevatorskakt, og han ender med at ligge i koma, først på sygehuset og senere på et plejehjem.
De er inde og se ham, for at være helt sikre på at han er i koma, og at han ikke kan gøre dem fortræd mere, at mareridtet er ovre.

De har holdt kontakten i alle de år.
Margit, som nu sidder i kørestol, prædiker igen, Jake har fået en kæreste, og en smuk lille datter.
Og Kaj har fundet kærligheden, selvom han ikke troede det var muligt i så sen en alder.

Men de får ikke lov til at leve i den lykkelige forestilling i ret længe.

Snart må hele slæget arbejde sammen igen, og bruge deres viden, så de en gang for alle kan få stoppet Ditlev.
Der sker mange ting undervejs, og de bliver presset til det yderste.

Inden jeg fik lov til at anmelde denne fantastiske bog, havde jeg kun hørt om dem.
jeg har ikke læst de foregående, men det gør absolut ingenting. Jeg kunne fint følge med i hvad der var sket tidligere, og spændings niveauet er super højt.

Den er velskrevet og gennemtænkt, og der er ikke overladt ret meget til tilfældigheder.
Og forfatteren, er virkelig god til at give karaktererne liv, og man har let ved at falde ind deres verden.
Det var virkelig en bog, som jeg er glad for at have læst.
Tak for det.