ANMELDELSER:

 

JETTE HOLST | GYSEREN.DK

Vellykket og velskrevet krimi for alle med smag for gode historier og interessante personer

Margit Vesterlund er præst og enlig mor. En barsk barndom, hvor begge forældre døde, førte til et narkomisbrug, som hun dog er kommet ud af. Nu bryder hun sig kun om portvin, sønnen Jake og hunden Mandinka, og udfører som oftest sin præstegerning med tømmermænd.

Men en søndag dukker fortiden op under gudstjenesten i form af en nedbrudt onkel Holger. Han fortæller, at Margits grandniece, Augusta, er forsvundet og søger både hjælp, men også aflad for de mange år der er gået, siden kontakten mellem Margit og familien endte i bitterhed. Trods sin vrede tilbyder hun alligevel modvilligt sin hjælp. Margit har nemlig en god bekendt i politiet, som hun håber kan give nogle svar. Men politiet er nærmest helt uden spor.

Overraskende for Margit selv berører Augustas forsvinden hende dybt, så hun beslutter sig for at undersøge sagen. Heldigvis står hun ikke helt alene. Kirkens graver Kaj Brønds blev enkemand for et par år siden, og han og Margit har udviklet et godt venskab, trods hendes aversion mod mennesker generelt. Med en baggrund som pensioneret politimand har han både viden og forbindelser, og det umage par kaster sig ud i at løse mysteriet.

Men de få spor peger i mærkelige retninger, og snart forsvinder Augustas far også – kort efter at Margit har talt med ham. Er det den samme, der står bag begge kidnapninger? Og i givet fald – er Margit så også i fare?

“Som en eksplosion tændtes lyset. Augusta hev hænderne op foran øjnene. Lettelsen løb gennem hendes bryst. Manden havde ændret sine besøgstider. Der gik længere tid mellem dem. Det følte hun, selvom der intet ur var i rummet. Og hun kunne ikke lide det. Han var hendes eneste faste holdepunkt. Hendes unge hjerne forstod ikke, hvad der foregik. Der var intet, hvormed hun kunne omfavne det, som var sket siden kidnapningen. Hun levede med sin rædsel. Hun fjernede hænderne og missede op mod lyset. Langsomt – som hver gang han kom – vænnede hun sig til lyset, og han blev tydelig. – Sulten? spurgte han muntert.”

Lars Thomassen debuterede i 2015 med novellesamlingen Når månen titter gennem ruden, som spændte fra krimi over spænding til horror. Jeg var rigtig begejstret for Thomassens noveller. Derfor var jeg ret spændt på, om han kunne transformere sit talent fra noveller til romanformen. Og her er virkelig tale om et spring, for med sine 565 sider er Han kender det som er i mørket en ordentlig moppedreng.

Der udgives rigtig mange krimier, men det er langt fra dem alle, der er værd at læse. Så lidt flov må jeg indrømme, at selvom jeg var spændt på at læse Han kender det som er i mørket, så lod jeg den alligevel ligge i bogstakken en uges tid på grund af tykkelsen. Men – jeg havde ingen grund til at frygte sidetallet. Ligeså snart jeg begyndte at læse, blev jeg hvirvlet ind i historien, og siderne nærmest vendte sig selv.

Han kender det som er i mørket er både spændende, overraskende, velskrevet og med et vellykket persongalleri. Både den alkoholiserede præst med en traumatisk fortid og den pensionerede politimand, som lider af stressrelateret inkontinens og må gå med voksenble, er interessante personligheder, som man får lyst til at lære nærmere at kende. Så udover at man læser for at finde ud af, hvad der er sket med Augusta, så er udfoldningen af Margit og Kaj og deres fortid også spændende læsning.

Plottet er ligeledes godt skruet sammen. Det er ikke klart fra starten af, hvad motivet til kidnapningen er, og undervejs kommer vi både omkring familieproblemer, pædofili, misbrug, organiseret kriminalitet og voldtægt. Jeg gættede livligt med undervejs, men som Thomassen også gjorde i sin debut, så twister han historien til allersidst. Så det, jeg troede, jeg vidste, bliver vendt på hovedet i en nervepirrende spændende finale, som udspiller sig delvist i sneglefart. Det er super godt skrevet. I det hele taget skriver Lars Thomassen godt, og Han kender det som er i mørket giver mindelser om både Psycho og Maniac, og er alligevel helt sin egen.

Endelig er jeg også vild med forsiden, som er skabt af forfatteren selv. Vi ser ryggen af en mandsperson, som har et hul i ryggen, hvor vi ser ryggen af en mandsperson med hul i ryggen, hvor vi ser … Forsiden er som en babushka dukke, der – yderst virkningsfuldt – giver en forsmag på de mange lag af hemmeligheder og løgne, som Han kender det som er i mørket indeholder.

Siderne drypper ikke i blod. Her er ingen superhelte og hverdagens daglige trummerum med indkøb, rengøring osv. beskrives også. Ikke desto mindre er Han kender det som er i mørket en intens læseoplevelse. Netop fordi setuppet er troværdigt, bliver spændingen reel, og jeg kun kan anbefale den til alle, der holder af en kringlet krimi, man ikke lige regner ud. Og det allerbedste er, at det måske ikke er sidste gang vi læsere får fornøjelsen af makkerparret. I efterordet lukker Lars Thomassen nemlig op for muligheden af en fortsættelse. Det bliver et Ja Tak herfra 

 

BOGFIDUSEN

Margit Vesterlund er præst i et lille lokalsamfund. Hun forsøger på bedste vis at fremtrylle en nogenlunde tilfredsstillende prædiken hver søndag. Det er straks værre med at komme tidlig nok op til at afholde denne. Hun bor på en stor præstegård sammen med sin søn Jake på næsten 18 år.

Præsten har en dyster fortid som ingen kender til. Den involverer både kriminalitet og stoffer, men som sognepræst holder hun sig til et enkelt, eller måske lidt flere glas portvin, så sover hun lidt bedre.  Hun bliver i sine drømme hjemsøgt af det samme mareridt igen og igen.

Margits mor dør i en tidlig alder og hendes far er stukket af forlængst. Så nu må børnene flytte over til Mosterens hus og bo. Dette passer bestemt ikke Moster Kirsten . Mens hendes mand Holger forsøger at få børnene til at føle sig velkommen, og det er bestemt ikke en nem opgave. Margit kan fra starten mærke uviljen og hun hjælper ikke til med at få det til at glide problemløst. Hun ender med at stikke af og slå sig ned i Svendborg sammen med en veninde. Her starter hendes misbrug. Hun plages stadig fra tid til anden med dårlig samvittighed overfor sin lillebror. Hun lovede højt og helligt at passe på ham da moderen døede - men hun stak bare af.

Nu mange år efter sidder hendes onkel Holger pludselig mellem tilhørerne i hendes kirke. Præsten ved ikke rigtig hvordan hun skal takle situationen, idet menigheden, hun ikke er særlig populær hos i forvejen, ikke ved noget om hendes fortid, og det skal helst forblive således.

Hendes onkel vil have hjælp. Hans barnebarn er blevet væk. Hun legede i familiens have og pludselig var hun sporløst forsvundet. Da Margit kender politichefen i Svendborg, håber Holger at Margit måske kan få flere informationer om sagen, end de selv kan.

Det viser sig dog hurtigt at dette ikke er tilfældet. Politiet er faktisk på bar bund. Præsten beslutter sig for at hjælpe, hun vil finde pigen, koste hvad det vil. Helt tilfældigt kommer hun til at betro sig til sin havemand, Kaj.

Han er nu pensionist og har masser af tid, så han tilbyder sin hjælp. Han indrømmer efter et stykke tid, at han faktisk har erfaring i disse sager - han er tidligere PET agent, der måtte stoppe sin karriere på grund af jobrelateret stress.

Det mest underlige i sagen er at der ikke er kommet noget krav om løsepenge, så en almindelig kidnapning ligger ikke lige først for. Da pigens far også forsvinder forøges presset både på Politiet og Margit & Co. Det umage par går igang med at finde spor...

Lars Thomassen har før skrevet en børne-krimi-julekalenderbog "Vogteren" og har udgivet en samling fremragende noveller "Når månen titter gennem ruden"

Denne gang har han kastet sig over en roman, og det har han gjort ganske grundigt - 565 sider. Men efter endt læsning må man konstatere at der er ikke en side for meget. Det er en ganske fremragende krimi, der har lidt af hvert.

Hovedpersonen er en præst, der har fundet et job, der ikke kræver for meget. I en præstegård hvor hun og hendes søn kan gemme sig lidt fra omverdenen. Når der kommer "kunder" - en barnedåb eller lign er det faktisk lidt irriterende. Hun er hønemor overfor sin næsten voksne søn og hun har svært ved at stole på andre mennesker.

Sammen med den pensionerede PET mand, danner de et lidt kulørt par. Hvor de som en anden Sherlock Holmes og mrs Marple forsøger at finde ud af hvad der er sket med den lille pige.

Plottet hænger fremragende sammen og krimien er underholdende hele vejen igennem - og som vanlig for forfatteren, tager han totalt fusen på læseren til slut.

Bogen foregår mest på Sydfyn - omkring Svendborg og Tåsinge. Valdemarslot ligger lige ved siden af huset hvor pigen bliver kidnappet. Hyggelige rammer om en grum handling.

"Han kender det som er i mørket" kan klart anbefales

​

BOGKASSEN - AVISEN DANMARK - ARNE MARIAGER

"Han kender det, som er i mørket" udvider den danske thrillers rædsler med en ny dimension

 

Der er ét problem ved at anmelde krimier og thrillers: Man kan ikke fortælle læseren selve pointen i historien. For så har man ødelagt spændingen på forhånd. Og det vil være urimeligt. Men to påstande kan man i det mindste tillade sig i en anmeldelse af Lars Thomassens spændingsroman "Han kender det, som er i mørket". Nemlig at romanen er god underholdning - og så tilføjer den en ny dimension til de ellers i forvejen mange rædsler, der præger de senere års danske spændingsromaner.

Lars Thomassens roman-ide, plottet i bogen, har lige netop det grænseoverskridende element i sig, der alene i sin djævelskab får denne thriller til at rage op midt i strømmen. Mens jeg læste bogen, sad jeg med en voksende fornemmelse af tilfredshed med ikke at bo i nærheden af Billund, hvor Lars Thomassen slår sine daglige folder, bl.a. som grafiker på den lokale ugeavis. For en mand med hans forfærdelige fantasi vil jeg helst være på afstand af. Jeg ville aldrig deltage i en julefrokost med den mand.

Samtidigt er det uundgåeligt at tænke på verdensmesteren i thrillers, amerikaneren Thomas Harris - ham med "Den røde drage" og "Ondskabens øjne". For Lars Thomassen bevæger sig i det samme univers. I det apokalyptiske landskab, der befinder sig i hovedet på mennesker, der er virkelig sindssyge. I det land, hvor disse gale menneskers tanker bunder i deres egen form for syg fornuft. Hvor der - set fra den syges synspunkt - er mening i galskaben.

 

Portvin og bukseble

"Han kender det, som er i mørket" starter som en fortælling om en enlig mor, en kvindelig præst, der lover at undersøge en grandnieces sporløse forsvinden. Den lille pige blev bortført, mens hun sad hjemme i haven i et gyngestativ.

Præsten har et utilpasset liv, dulmer problemer med portvin, er på kant med menighedsrådets formand og i det hele taget i et personligt vakum. Men hun bliver stærkt optaget af gåden om, hvor den lille pige er blevet af. Undervejs får hun hjælp af en pensioneret politimand, og sammen udgør de et noget alternativt opdager-team.

Der er ikke meget Watson og Holmes, eller Fischer og LaCour over dem. Præsten har abstinenser, til hun får sin portvin, og politimanden er - så vidt jeg husker - den første helt i en krimihistorie, der har dårligt knæ og i øvrigt må gå med ble i bukserne, fordi han ikke kan kontrollere vandladningen. Men det lykkes det noget aparte opdager-team at trænge langt, langt ind i forbrydelsen. Og gradvist, undervejs, får man fornemmelsen af, at præsten og den gamle politimand ikke alene er tæt på forbryderen, men også at forbryderen er tæt på dem. Den jagede og jægerne - og jægerne, der bliver jaget.

 

Et par stilbrud

Bogen ender voldsomt dramatisk, men ikke med en klassisk happy-end. Men inden da har vi som læsere med voksende prikken i fingrene oplevet fornemmelsen af, hvordan tingene hænger sammen, hvad der er sket med de mennesker, der er forsvundet undervejs - og hvad der er i vente.

Lars Thomassens roman er stor, langt over 500 sider. Den kunne nok med fordel have været reduceret med 10-15 procent. Det ville give den lidt mere tempo. Eksempelvis bruges der en del plads på præstens forhold til menighedsråd og menighedsrådsformand. Det kommer egentligt ikke historien ved - men det er en historie, Lars Thomassen har lyst til at fortælle. Og det er aldrig anmelderen, men altid forfatteren der ved, hvad en historie skal rumme.

Lars Thomassen har skrevet en bog med et uhyggeligt plot. Det er en god, underholdende thriller, og bogen er spændende hele vejen igennem. Ind i mellem er der lidt stilforvirring, der nok bare viser, at Lars Thomassen rummer en hel del stilfærdig humor og varme trods den grusomme historie, han har skrevet. For hist og her kommer der muntre formuleringer, der - i situationen - kan virke en anelse malplacerede. For det, der foregår i den roman, er absolut ikke muntert.

​

RANDI GLENSBO - BOGBLOGGER

Jeg har læst Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra forfatteren. Dette indlæg indeholder reklame/affiliate link.

En lille pige forsvinder sporløst. Det ene øjeblik leger hun i haven, det næste er hun væk. Pigens ulykkelige farfar beder om hjælp hos et familiemedlem, Margit. Hun er præst og har en blakket fortid, men hun kender kriminalinspektøren fra gamle dage, så måske kan hun få adgang til oplysninger om sagen ad den vej.

Politiet har ikke mange spor at gå efter i sagen. Margit kan ikke bære tanken om, hvad der kan være sket med den lille, forsvundne pige, og kaster sig ud i en privat efterforskning sammen med Kaj, der er kirkegårdsgraver og – viser det sig – pensioneret politimand.

Han kender det som er i mørket er fuldstændig blottet for smarte, perfekte helte og heltinder, til gengæld byder bogens persongalleri på en stribe skæve eksistenser, med udfordringer, hemmeligheder, problemer og særheder, ligesom vi kender det i virkelighedens verden.

Det er svært at forstå, at der ikke for længst er et forlag, der har slået kloen i Lars Thomassen, for det er en solid og meget underholdende krimi, han har præsteret. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er ærgerligt, at forfatteren ikke har et forlag i ryggen med alt, hvad det indebærer af support, eller om det ligefrem er en fordel. Måske er det netop det,  at romanen har fået lov til at stå helt rå, upoleret og ægte, der gør den så markant.

Jeg vil anbefale Han kender det som er i mørket til alle, der kan lide en god krimi med et uforudsigeligt plot og en afvæbnende humor. Personskildringerne i bogen er i en klasse for sig og meget troværdige.

 

FINN HANSEN - KRIMICIRKLEN
Hovedpersonen Margit Vesterlund er præst i et lille lokalsamfund. Hun prøver på bedste vis at fremstille en nogenlunde tilfredsstillende prædiken som fanger sognebørnene hver søndag. Hun har det dog desværre med at komme op til tiden for at afholde denne. Hun bor på den stor præstegård sammen med sin søn Jake der næsten er 18 år.
Præsten har en dyster fortid som ingen kender til. Den involverer både kriminalitet og stoffer. I rollen sognepræst styrker hun sig med et enkelt, eller måske lidt flere glas portvin, så hun sover lidt bedre. I sine drømme bliver hun i sine drømme hjemsøgt af det samme mareridt igen og igen.
Margits mor er død i en al for tidlig alder og hendes far er skredet forlængst. Så nu må børnene flytte over til mosterens hus og bo der. Dette passede bestemt ikke moster Kirsten . Hendes mand Holger forsøger på bedste beskub at få børnene til at føle sig velkommen, men det er bestemt ikke den letteste opgave. Margit kan fra starten mærke uviljen og hun gør heller ikke noget med at få det til at glide gnidningsløst. Til sidst ender hun ender med at stikke af sted og slå sig ned i Svendborg sammen med en veninde. I den Sydfynske by går det hele skævt og det starter hendes misbrug. Samtidig plages hun til stadighed med dårlig samvittighed overfor sin lillebror. Hun havde på moderens dødsleje lovet højt og helligt at passe på broen – men endte med stikke af.
Nu mange år efter sidder hendes onkel Holger pludselig blandt tilhørerne i hendes kirke. Den gode Margit ved ikke rigtig hvordan hun skal takle situationen, bedre er det ikke, at hun ikke rigtigt er i kridthuset hos sin menighed. Hendes fortid skal guds skyld forblive være gemt væk..
Hendes onkel vil have hendes hjælp. Hans barnebarn er nemlig forsvundet. Hun legede i familiens have og pludselig var hun borte. Da Margit kender politichefen i Svendborg, håber Holger at Margit måske kan få flere informationer om sagen.
Det viser sig dog hurtigt at dette ikke er så nemt. Politiet er faktisk selv på bar bund. Margit beslutter sig for at hjælpe, hun vil finde pigen, og så må koste hvad det vil. Tilfældigt kommer hun til at betro sig til sin havemand, Kaj. Han fører sig nu pensionist og har masser af tid i overskud, så han vil gerne hjælpe. Han indrømmer efter et stykke tid, at han faktisk har erfaring i disse sager - han er tidligere fungeret som agent for PET , men han måtte stoppe sin karriere på grund af stress.
Det er digert værk derfor må jeg indrømme den har fået lov at ligge et stykke tid.hvad jeg naturligvis undskylder. Men den har været værd for det faktisk en af de helt store (ikke kun volummemæssig) læseoplevelser som her får de hedeste anbefalinger. Der er spænding til den store guldmetalje.

​

LONE PEDERSEN - KRIMISIDEN.DK
Præsten Margit lever alene med sin teenagesøn, Jack. Margit kæmper med sin fortid som narkoman, og i dag drikker hun for meget. Alt for meget. 
Da en lille pige forsvinder sporløst fra sit hjem, bliver Margit spurgt af sin onkel Holger om hun vil kigge nærmere på sagen. 
Margit giver sig nødtvunget til at grave i sagen. For det roder også op i Margits barndom hos onklen og moster Kirsten. Det var ikke en let barndom for moster Kirsten var en hård kvinde. 
Margit bliver ikke alene i sin efterforskning. Hun er faldet godt i hak med kirkens graver, Kaj Brønds, der er tidligere PET agent. Han kender til diverse metoder i efterforskningen og får også politiet til at finde nye spor. 
Men der er ikke mange spor for den lille pige er virkelig forsvundet. Margit får dog rodet op i byen med sine spørgsmål. Og pludselig er pigens far også sporløst forsvundet. 
Det var en rigtig god oplevelse at læse denne bog. Personerne er spændende karakterer. Jeg vil gerne lære Margit og Kaj bedre at kende. For de har begge en interessant historie. 
Plottet er originalt. Og selvom du har dine mistanker et par gange, så er du som læser ikke helt klar over omfanget af sagen. 
Det er ikke en blodig krimi, men mere en krimi i det lille nærmiljø. Dejligt at der ikke nødvendigvis skal ske alt i høj fart og med blodig udfald. 
Det var en bog som blev læst på et par dage, for der blev læst i alle ledige stunder jeg havde!
Jeg skal helt klart have læst mere af denne forfatter. Både af hans tidligere værker men også holde øje med nye udgivelser i fremtiden.

​