top of page

ANMELDELSER:

 

En grum gyser 

     

af Leo Nielsen

Omslaget er i sort/hvid og viser en ualmindeligt køn pige. På sig har hun nogle hvide blomster. Coveret er indbydende, men kunne lige så godt have været brugt til en romance. Det er ikke nogen kritik, for billedet fanger mig på det forkerte ben på den fede måde. Novellen er nemlig en særdeles grum psykologisk gyser. Den er velskrevet, og slutningen er hård. 

Den handler om en familie, der er gået i opløsning på grund af faderens religiøse vanvid. Jeg er lidt i tvivl, om han lider af en eller anden mental sygdom. Jeg synes, det antydes, men jeg ville godt have haft den detalje serveret tydeligere. 

Stemningen er dyster, hvilket er velvalgt, og forfatteren skaber den stilsikkert ved hjælp af mange små detaljer. f.eks. “Den store viser arbejdede sig ubønhørligt frem mod klokken kvart i. Han kunne ligefrem føle hvordan den pressede på for at komme et minut frem. Hvis han virkelig koncentrerede sig og med stive øjne forsøgte at stoppe den kunne han ligefrem se den vibrere for til sidst at rykke sig. Den ville bare frem. Dansede sin ubarmhjertige piruette bag glasset.”

Mors blomst er selvfølgelig historiens omdrejningspunkt, og plantens behov for en lille smule vand hver dag, leder direkte til fortællingens slutning. Men der er også noget symbolsk begravet i denne lille vækst, der omtrent er det eneste, der er tilbage fra den-tid-hvor-alt-var-godt. Det eneste levende i den skrantende familie, der endnu får den omsorg, den har behov for. Historiens grundlæggende tema er, synes jeg, omsorgssvigt. Jeg kunne fortsætte denne tankerække meget længere, men så ville det her ende som en analyse i stedet for en anmeldelse.

Min eneste anke er, at historien er lidt for kort. Der svæver ubesvarede spørgsmål rundt i mit hoved, og det forvirrer mig en lille smule. Først og fremmest: Hvorfor er faderen, blevet som han er? men også hovedpersonens store forståelse for fysik kunne godt have fået et par ord mere med på vejen. 

Når det er sagt, så vil jeg understrege, at novellen bestemt er værd at læse. Den var en fornøjelse, og jeg glæder mig til at læse mere af samme forfatter.

 

Et godt gys 

     

af Quverten

Denne novelle er fremragende skrevet. 

Forfatteren formår at fange læseren så man læser hele historien på en gang - man kan slet ikke slippe den skæbne der bliver beskrevet i historien . 
Man følger en meget ung mand der befinder sig en meget beklagelig og uholdbar situation.

Træls når man må undvære den i verden man holder mest af ....

 

 

 

bottom of page